Stol på din hundetræner
Det vigtigste når du skal finde en hundetræner er, at der er god kemi mellem dig og træneren. Det er alfa og omega, at du stoler på din hundetræner og er indforstået med de tekniker træneren bruger.
Der findes forskellige måder at træne sin hund på, så det er vigtigt at den træner man vælger, bruger nogle teknikker man har det godt med. Ellers får både dig og din hund en dårlig oplevelse med hundetræningen. Så sørg for at du har det godt med de tekniker hundetræneren bruger.
Det kan også være en god ide, at se hvordan trænerens egen hund er opdraget. Det fortæller meget om træneren.
Så det er altså en god ide at forventningsafstemme med hundetræneren. Forhør dig om hvad du kan forvente af hundetræningen. Hvad bliver der trænet? Hvor meget skal der trænes? Hvordan bliver der trænet? Hvornår kan man forvente at hunden lærer det osv. Gør det klart med dig selv, hvad du ønsker at få ud af hundetræningen. Det gør det nemmere at finde den rigtige hundetræner.
Privat hundetræning
Der er fordele og ulemper ved de forskellige måder at træne hundetræning på. En privat hundetræner er god, hvis du har specifikke problemer med din hund, eller har en specifik ting du ønsker at træne din hund til.
Med en privat hundetræner har du den fulde opmærksomhed, hvilket gør hundetræningen mere effektiv. Du undgår at lave fejl, da en hundetræner hurtigt vil kunne irettesætte dig, hvis du skal gøre noget anderledes.
En privat hundetræner kan også være en fordel hvis man har en travl hverdag. Selvfølgelige skal man have tiden til sin hund, men der kan ske uforudsete ting, der gør at tiden bliver presset. Derfor er det mere fleksibelt med en privat hundetræner, da man finder tiderne i fællesskab og har mulighed for at træne i hjemmet. Det giver ligeledes færre forstyrrelser for din hund under hundetræningen.
Hundetræning på hold
Hundetræning på hold kan have flere fordele. Specielt i de første måneder hvor den stadig er hvalp. Det er en god måde at få socialiseret sin hund på, og samtidig lære den at holde fokus i forstyrrende omgivelser.
Lad den få gode oplevelser med hunde og mennesker under hundetræningen. Det giver med tiden en mere rolig og selvsikker hund.
Det er dog vigtigt at din hvalp allerede har oplevet omverdenen, inden man kaster sig ud i en hvalpetræning. Hvis det er første gang hvalpen oplever nye mennesker og hunde, er det en stor mundfuld for hunden. Du risikerer den får en dårlig oplevelse fra starten, som kan tage lang tid at få vendt igen. Den kan også blive så overstimuleret at det bliver meget svært at holde fokus under hundetræningen. Så sørg for at din hund/hvalp allerede har stiftet bekendtskab med andre mennesker og hunde inden du starter hundetræning på hold.
Online hundetræning
Online hundetræning er en god ide, for folk der allerede har erfaring med hunde og hundetræning. Det behøver ikke være meget, men det er en god ide at have en fornemmelse for hvad hundetræning er for en størrelse.
Hvis man går op i hundetræningen og ønsker at lære og blive bedre, er der gode muligheder i online hundetræning. Her får man typisk et program man kan følge og/eller nogle videoer der viser hvordan teknikkerne udføres. Så kan man i sit eget tempo træne hvad man ønsker at træne. Det er den mest fleksible måde at få undervisning på, da man kan træne hvor man vil – og når man vil. Det kan dog være en ulempe, hvis man ubevidst gør nogle ting forkert under hundetræningen, som giver hunden uønsket vaner.
Derfor er det en god ide en gang imellem, at få en professionel hundetræner til at overvære hvordan man træner med hunden. De kan hurtigt se om man gør noget forkert og komme med rettelser, som man selv kan træne videre med.